Det var en af de nætter, hvor vinteren havde udfoldet al sin pragt. Luften var klar og skarp, en let sne lå i stilheden, der indhyllede aftenen. Verden syntes at være dækket af et blødt tæppe af hvid sne, der forvandlede hele landskabet til en drøm. Grantræerne, der ragede op over det vidtstrakte sneklædte marker, var dækket af et tykt lag sne, og deres grønne nåle glimtede i månens sølvlys.

Vinterens magi kunne mærkes overalt. Himlen var dyb og klar, og i den uendelige afstand lyste stjernerne som små diamanter. Midt i denne fredelige stilhed stod et lille, hyggeligt hus, der så ud, som om det havde optaget vinterens magi i sig selv. Det var et simpelt hus, men denne nat var det hjertet af vinterlandskabet. Vinduerne udstrålede et varmt, indbydende lys, og fra skorstenen steg røg blidt op i den klare nattehimmel.

Udenfor, i haven foran huset, havde en lille pige sammen med sin bror bygget en snemand. De havde omhyggeligt stablet sneen i kugler, indtil snemanden næsten var lige så stor som dem selv. Med en hat, som hendes bedstemor havde strikket, og et rødt tørklæde, der blev lagt som et festligt bånd om halsen, var snemanden nu en glad vogter af haven. Børnene stod foran ham, deres ånde steg op i den kolde luft, og de betragtede stolt deres værk. Snemanden virkede næsten levende, som om han ventede i stilhed på foråret i vinterlandskabet.

„Jeg håber, sneen bliver liggende længe“, sagde pigen og kiggede ud gennem vinduet til huset, hvor hendes mor kiggede frem bag gardinerne. „Det føles så magisk, som om hele landsbyen er fanget i en snebold.“

Hendes bror nikkede og stak hænderne dybt i lommen på sin tykke vinterjakke. „Det er som i en anden verden“, sagde han stille og lod blikket glide over grantræerne. Træerne, dækket af et tykt lag sne, så ud som kæmpestore grønne graner, der stod i en blid omfavnelse. Hver gren, hver nåletræ var som et lille vidunder af naturen, der virkede endnu smukkere i kulden.

Pigen drejede sig derefter tilbage mod snemanden og tog en gulerod, som hun forsigtigt satte i hans ansigt. Børnene lo, deres stemmer lød som små klokker i vinteren. Luften var så kold, at deres kinder blev rødme, men i deres hjerter var det varmt. De vidste, at julefesten ville komme om få dage, og i luften var der en forventning om alle de særlige øjeblikke, som denne vinter ville bringe.

Indenfor i huset knitrede ilden i pejsen, og varmen bredte sig hurtigt i rummet. Duften af friskbagte småkager og granfyldte luften. Forældrene havde kærligt dekoreret huset. Over pejsen hang en krans af friske grangrene, og vinduerne var pyntet med røde bånd, der glimtede i lyset fra stearinlysene. En stille melodi af julesange strømmede fra radioen, og udenfor faldt sneen uophørligt videre, mens verden indenfor var stille og fredelig.

Det var den slags vinter, der vækker minder i menneskers hjerter og virker som en stille magi. De første snefnug, de første varme kopper kakao og det stille knitrende fra ilden, der fyldte rummet med en hyggelig varme. Og snemanden, der stod udenfor, syntes at være en stille påmindelse om, at vinteren ikke kun bringer kulde, men også den kærlighed og tryghed, man kun kan finde i årets kolde måneder.

„Vil du synge en sang?“ spurgte pigen sin bror og trak ham blidt i retning af huset.

„Ja“, sagde han og smilede. „Men kun hvis vi synger stille. Ellers hører snemanden os, og så begynder han at danse.“

Sammen trådte de ind i det varme lys fra huset, døren knirkede stille bag dem. Snemanden, der stod udenfor, syntes at betragte dem, som om han var en stille følgesvend i denne magiske nat, der bevarede deres glæde og latter.

Og da de satte sig ned med en kop varm kakao i hænderne foran pejsen, lyttede de til vinterens stilhed. Udenfor i den sneklædte landskab, midt blandt grantræerne og den glitrende sne, var verden blevet forvandlet til et kunstværk. Et billede, der for altid ville blive i deres hjerter – et billede af fred, kærlighed og vinterens magi.

Alle disse indtryk og følelser har vi forsøgt at male på vores Polsk Keramik 3-delte Winter Service.