To-somhed – et ord, der betyder mere end blot at være sammen med en anden person. Det er en dyb forbundethed, et usynligt bånd, der rækker langt ud over tid og rum. Det er følelsen af ikke blot at være ved siden af hinanden, men i hinanden, at mærke hinanden, selv når have og kontinenter skiller os ad.

Når vi er sammen, smelter verden omkring os sammen til en blid summen. Intet andet betyder noget, intet andet er vigtigt – kun her og nu, kun det at føle, at være. Din stemme er som en varm strøm, der flyder gennem mig, din berøring efterlader spor på min hud, som om de er brændt ind for evigt. Dit smil er solopgangen i mit hjerte, og dit blik – et spejl, hvor jeg ser mig selv, stærkere, mere hel, mere levende.

Men selv når kilometer strækker sig mellem os, forbliver denne forbindelse intakt. Det er, som om du ånder gennem mig, som om dine tanker rører ved mine, selv når du er langt væk. Jeg mærker, når dit hjerte slår hurtigere, når din sjæl er urolig. Jeg ved, når du savner mig, fordi et blidt tryk i mit bryst fortæller mig, at du tænker på mig.

Vores sjæle er vævet sammen på en måde, der ikke kan beskrives med ord. Det er ikke blot en erindring om din nærhed, men en konstant tilstedeværelse – du er her, altid, selv når vi ikke taler, selv når verden skiller os ad. Jeg ser dig med mit hjertes øjne, mærker dig i dagens tomme øjeblikke, hører dit grin i nattens stilhed.

Det er en gave at have dig i mit liv, en gave, som tid og afstand ikke kan svække. For du er blevet en del af mig – dybt forankret, uudslettelig. Jeg bærer dig i mig, ligesom du bærer mig i dig. Vores tanker, vores følelser flyder sammen som to floder, der en dag mødes i et hav.

Og derfor ved jeg: Uanset hvor langt du går, uanset hvor mange dage der skiller os – vi er forbundne. Altid. For evigt.